TEKNISK RIDER

Foto: @Gasbox

TEKNISK RIDER

TEKNISK RIDER - GASBOX 2022

Scene:
Minimum 6 x 5 meter - trommepodie 2 x 2 meter.
Ved arrangementer for mere end 100 personer bør der være opsat scene i passende størrelse - minimum 6 x 5 meter (B x D) - og i en højde der passer proportionelt. Der bør være et trommepodie på minimum 2 x 2 meter og i en højde der passer proportionelt til scenens størrelse. Det er vigtigt at scenen er godkendt, er af professionel karakter og er korrekt understøttet. Scenen må ikke være konstrueret af paller, træplader, stillads og lignende. Scenens gulv skal være plant - ingen kanter eller ujævnheder - og må ikke ”gynge” når den betrædes.


Backline:

Gasbox medbringer altid selv stageracks, in-ear monitor produktion, alle mikrofoner, stativer og kabler som vi selv skal bruge. Der skal være adgang til en ugeneret plads til backline tekniker (1-2 pers.) samt plads til backline tekniker + guitarbusser i højre side af scenen (set fra scenen), som er sikkerhedsmæssigt forsvarlig og som er afskærmet for publikum. Der skal være monteret en fastgjort trappe i korrekt hældning, gerne i højre side af scenen ved backline tekniker, hvis ikke der er adgang fra bagscene i samme niveau.


Molton / bagtæppe:
Bagtæppe medbringes – 3 x 2 meter eller 5 x 3 meter.
Fri højde mellem scenens bagkant og bag bro, skal være minimum 3-4 meter og med mulighed for ophængning af medbragt bagtæppe, som findes i 2 størrelser - 3 x 2 meter eller 5 x 3 meter. Arrangør sørger en stige til opsætning af bagtæppe, hvis ikke bagbro kan sænkes.


FOH:
Gasbox medbringer altid egen mixerpult til FOH samt personale til afvikling.
Arrangør sørger for, at der er trukket et Cat5e kabel korrekt fra FOH til scene ved produktionens ankomst. Der skal være passende ugeneret plads (overdækket hvis udendørs) i publikumsarealet til placering mixerpult til FOH. Der skal være god plads og helst midt for og i passende afstand fra scenen. Hvis arrangementet er af en karaktér, hvor der er brug for publikumshegn foran scene og plads ved FOH, skal dette hegn være af professionel og godkendt kvalitet og skal dække hele scenebredden samt arealet omkring FOH. Arrangør sørger for opsætning og nedtagning af hegn.

PA-system:
Gasbox leverer som udgangspunkt selv PA-system samt personale til afvikling af samme. Hvor Gasbox ikke selv leverer PA-system skal arrangør vederlagsfrit levere et anerkendt PA-system i professionel kvalitet. PA-systemet skal være i fejlfri stand med rigelig headroom og forsvarlig dækning af hele publikumsarealet. Arrangøren skal drage omsorg for evt. opsætning af delay-højtalere ved behov. PA-systemer der er hjemmebygget og / eller sammensat uden kendte specifikationer accepteres ikke. I tilfælde af underdimensionerede PA-system påhviler det arrangøren at ind leje nødvendige opgraderinger.
PA-systemer af følgende godkendt fabrikat foretrækkes:
Nexo, L-Acoustics, d&b Audiotechnik, Meyer Sound, Adamson Engineering.


Scenelys og frontlys:

Gasbox leverer som udgangspunkt selv lys-produktion samt personale til afvikling af samme.
Hvor Gasbox ikke selv leverer lys-produktion, sørger arrangør for bevægeligt, flot/varieret/festligt professionelt scenelys passende til scenens størrelse, samt personale til afvikling. Generelt bredt frontlys der dækker hele scenen, da bandet bevæger sig rundt. Hvis der er parlamper som frontlys skal de være uden farvefiltre. Frontlys skal altid være placeret i en passende højde og afstand fra scenen således, at de IKKE blænder optrædende. Specifikationer på PA-systemet og lys-produktion bedes fremsendt i god tid til bandets tekniker, Bjarni Borgstrøm på bekh@bekh.dk / (+45) 21 64 32 17.


System-tekniker:
Der skal altid være en tekniker til stede, som kender til de tekniske installationer under opstilling og koncertafvikling. Det vil altid være Gasbox’ teknikere som skal godkende PA-system og lys-produktion forud for arrangementet - hvad enten det er allerede eksisterende på stedet, eller det skal lejes til arrangementet. Om det er Gasbox eller arrangør der leverer PA-system og lys-produktion vil altid fremgå af hovedkontrakten som sendes særskilt til arrangør.


Opsætning / lydprøve:
Der skal påregnes ca. 2 timer kun til opsætning af baggear, stageracks på en ryddet scene.
Opsætning og afvikling af lydprøver skal altid aftales individuelt pr. arrangement med Gasbox tekniker, Bjarni Borgstrøm. Teknikere og backline ankommer i god tid før bandet og sørger for opsætning af medbragt udstyr. Gasbox medbringer altid stagercks, in ear monitorsystem, pult til FOH samt egen lydtekniker, alle mikrofoner, stativer og kabler vi selv skal bruge.
Der skal påregnes ca. 2 timer kun til opsætning af baggear, stageracks på en ryddet scene. Hvis der er kunstnere før / efter Gasbox skal der være en bagscene på minimum 3 meter i dybden og i hele
scenens bredde, hvor opsætning af Gasbox baggear stilles klar. Hvis dette giver anledning til spørgsmål, kontakt venligst tekniker, Bjarni Borgstrøm.


Strøm:
Hvis Gasbox selv medbringer PA-system og lysproduktion skal der bruges 1 x 32A CEE til PA-system og 1 x 32A CEE til lysproduktion. Hvis Gasbox ikke medbringer PA-system og lysproduktion, skal arrangør sørge for der er tilsluttet strøm ved scenen til backline samt baggear 1 x 16A CEE, hvis ikke andet er aftalt.


Tilkørselsforhold:
Der skal være en ugeneret tilgængelig adgangsvej til scenen (varebil eller lastbil uden hænger) ved produktionens ankomst, ligesom der skal der være ugeneret adgangsvej til transportering af udstyret - alt er pakket i flightcases på hjul - fra bil til scenen ved load-in og load-out. Det er ikke muligt at transportere det medbragte udstyr på trapper eller på smalle gangarealer. Der påhviler arrangøren, at informere tekniker Bjarni Borgstrøm i god tid hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål eller nærmere forklaring.


Hands / hjælpere:
Arrangør sørger vederlagsfrit for 2 (ædruelige) muskuløse hjælpere over 18 år ved Load-in og Load-out.


Kontaktperson:

Teknik, scene, strøm, opsætning, produktion:
B.E.K.H Event & Entertainment
Bjarni Borgstrøm
Telefon: (+45) 21 64 32 17

E-mail: bekh@bekh.dk


Band:

René Hejdmann / sang, guitar

René Davidsen / guitar

Jan O Thomassen / bas

Johnny Kolstrup / trommer


Crew:
Produktionschef / lydtekniker: Bjarni Borgstrøm 

Backline: Nicolai Nielsen, Tommy Dellgren, Jakob Bøje Nielsen

Lys: Oliver Klug, Silas Thomassen


KONTAKT PRODUKTIONEN

B.E.K.H. EVENT & ENTERTAINMENT

v/ Bjarni Borgstrøm

Fiskerbakken 4

3250 Gilleleje

Tel.: (+45) 21 64 32 17

Foto: @ThinkAlike